Hvad er Sticky Notes, og hvordan fungerer de?

Sticky Noteer en type papirvarer, der er meget udbredt på kontorer, skoler og husholdninger. Det er et lille stykke papir med en stribe klæbemiddel på bagsiden, som gør det muligt at klæbe på enhver overflade. Sticky Notes fås i forskellige størrelser og farver og bruges i vid udstrækning til notetagning, påmindelser og bogmærker. Klæbemidlet er stærkt nok til at holde papiret på plads, men det kan også genplaceres, hvilket betyder, at det kan fjernes og sættes fast flere gange uden at efterlade rester eller skader på overfladen. Sticky Notes er et alsidigt og praktisk værktøj til at organisere ens tanker, ideer og opgaver.

Hvad er fordelene ved at bruge Sticky Notes?

Sticky Notes er et populært valg for mange mennesker på grund af deres mange fordele. For det første er de et glimrende værktøj til at brainstorme og skitsere ideer. De giver brugerne mulighed for at notere deres tanker og sætte dem fast på en tavle eller væg, hvilket gør det nemt at visualisere forbindelser og relationer mellem forskellige koncepter. Derudover er Sticky Notes ideelle til påmindelser og to-do-lister. De kan placeres på en computerskærm eller skrivebord, der tjener som et konstant visuelt signal til at udføre vigtige opgaver. Endelig er Sticky Notes miljøvenlige. De kan genbruges, og nogle mærker fremstiller dem endda med genbrugspapir og klæbemidler.

Hvordan kan Sticky Notes bruges i uddannelse?

Sticky Notes er et fremragende værktøj for undervisere, der ønsker at engagere eleverne på meningsfulde og interaktive måder. De kan bruges til at tage noter, opsummere nøglebegreber og brainstorme ideer. Derudover kan lærere bruge Sticky Notes til at lette gruppediskussioner og peer-feedback. Eleverne kan skrive deres tanker og ideer ned på Sticky Notes og dele dem med deres klassekammerater, hvilket fremmer samarbejde og kritisk tænkning.Sticky Noteskan også bruges til formative vurderinger, så lærere hurtigt kan måle elevernes forståelse af et bestemt koncept.

Kan Sticky Notes bruges til kreativ skrivning?

Ja, Sticky Notes er et fantastisk værktøj til kreativ skrivning. De kan bruges til at skitsere ideer, skabe karakterprofiler og brainstorme plotpunkter. Forfattere kan også bruge Sticky Notes til at spore forskning og ideer, så de nemt kan flytte rundt på forskellige stykker information efter behov. Derudover kan Sticky Notes bruges til redigering og revision, så forfattere nemt kan bevæge sig rundt i forskellige dele af deres forfatterskab og eksperimentere med forskellige organisatoriske strukturer.

Hvad er nogle kreative måder at bruge Sticky Notes på?

Sticky Notes kan bruges på endeløse kreative måder. Her er blot et par ideer:

1. Oprettelse af et visionboard
2. Tilrettelæggelse af en projektplan
3. Oprettelse af et mindmap
4. Planlægning af en ferierejse
5. Markering af sider i en bog
6. Oprettelse af en taknemmelighedsliste

Afslutningsvis er Sticky Notes et alsidigt og praktisk værktøj, der kan bruges til en lang række formål. De kan bruges i uddannelse, kreativ skrivning og personlig organisation, og deres fordele er talrige. Hvis du er interesseret i at købe Sticky Notes, så sørg for at tjekke Ningbo Sentu Art And Craft Co., Ltd. deres hjemmeside,https://www.nbprinting.com, tilbyder en række af højkvalitets Sticky Notes og andre papirvarer. For eventuelle forespørgsler er du velkommen til at kontakte dem påwishead03@gmail.com.

10 Videnskabelig forskning om Sticky Notes

1. Jonassen, D.H., Beissner, K., & Yacci, M. (1993). Strukturel viden: Teknikker til at repræsentere, formidle og tilegne sig strukturel viden. Hillsdale, NJ, USA: Lawrence Erlbaum Associates, Inc.

2. Conklin, J. (2006). Onde problemer og social kompleksitet. Dialogue Mapping: Building Shared Understanding of Wicked Problems, Wiley, West Sussex, s. 13-49.

3. Kim, H.J., Lee, K.M., & Kwon, O. (2009). Kognitiv og affektiv tillid til web-baseret shopping: Tre begreber og deres måling. International Journal of Human-Computer Studies, bind 67, hæfte 2, s. 308-320.

4. James, K. H., & Engelhardt, L. (2012). Virkningerne af håndskriftserfaring på funktionel hjerneudvikling hos præ-litterære børn. Trends in Neuroscience and Education, bind 1, udgave 1, s. 32-42.

5. Ward-Wesley, A., & Sweller, J. (2017). Kognitiv belastningsteori: en nærmere undersøgelse af den empiriske evidens. Anmeldelse af uddannelsesforskning, bind 87, hæfte 4, s. 731-765.

6. Green, P.A. & Brock, T.C. (2000). Transportens rolle i offentlige fortællingers overbevisningsevne. Journal of Personality and Social Psychology, bind 79, hæfte 5, s. 701-721.

7. Moran, T.P., Jing, H.G., & Leong, H.W. (2011). Effekter af humør på behandlingen af ​​overbevisende beskeder: en metaanalyse. Kommunikationsforskning, bind 38, hæfte 3, s. 345-380.

8. Millings, A., Buck, R., Montgomery, A., Spears, M., & Stallard, P. (2013). Skoleforbindelse, tilknytning til jævnaldrende og selvværd som forudsigere for teenagers depression. Journal of Adolescence, bind 36, hæfte 4, s. 1025-1031.

9. Lavoie, J.A., & Pychyl, T.A. (2001). Cybervetting: Internetsøgninger efter kontrol, undersøgelser og open source-efterretninger. Canadian Journal of Police and Security Services, bind 3, udgave 3, s. 181-191.

10. Phan, T.H., Njegovan, L., & Karahlios, K. (2018). #nowplaying: En narrativ undersøgelse af Twitter-musiklytningspraksis. Tidsskrift for pragmatik, bind 135, s. 167-182.